tirsdag den 10. maj 2011

Christian Larsen “hos baronessen på Fyn”

Far nævnte ofte sin tid “hos baronessen” når vi diskuterede landbrug og forholdene på landet i det hele taget. Han kom ud at tjene på landet i 1919 som 14-årig, efter konfirmationen. Hans lærer mente ellers at han var så lyst et hoved at han skulle fortsætte i mellemskolen i Hjørring. Men der var faren ubøjelig: Der var ikke råd til at ha’ ham gående hjemme i flere år mere.

I 1919 var han “tyende” hos den ugifte Niels Koch, husejer i Thirup, Astrup. Der var også en husbestyrerinde og en gammel moder. 1924 er han “medhjælper” på Boller Mark, Ugilt. Far fortalte at han en tid boede hos og arbejdede for onklen Nielsenius Vilhelm Larsen (“Niels fra Sønderskov” hed han i familien), ungkarl og hjemvendt fra Canada i 1919. Denne købte et husmandssted netop på Boller Mark og solgte det igen engang i 1924. Så det var nok der far var. Det var også meget småt: Nielsenius, en husbestyrerinde og hendes lille dreng. Mor mente dog at vide at fars forældre en overgang boede der. Ifølge en nevø havde Nielsenius kun én ko! Så milionær blev han ikke i Amerika!


Hverringe Gods
Men så i november 1925 kom far til at arbejde under større forhold. Han blev landvæsenselev (i dag landbrugselev) på godset Hverringe og avlsgården Broløkke (tidligere selvstændigt gods), før 1924 under Stamhuset Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt. Viby ligger på halvøen Hindsholm, i det nordøstlige Fyn, ikke langt fra Kerteminde. Hverringe og Broløkke som ligger tæt op ad hinanden og den nordligere liggende avlsgård Bøgebjerg blev samdrevet. Ejeren var fra 1923 kammerherre og hofjægermester Niels Rudolph Iuul, men der fandtes skam en baronesse på Hverringe, nemlig hans mor og nu enke Ellen Bolette baronesse Wedell-Wedellsborg, født 1873. Ja, der kom endog en mere for Niels Rudolph giftede sig 18. maj 1928 med Vibeke baronesse Wedell-Wedellsborg, født 29. april 1899, i Hjørring, som datter af amtmand Joachim Godske baron Wedell-Wedellsborg, Hjørring. Enken døde i 1930, kun 57 år gammel.


Broløkke før hovedbygningen brændte 1898



Far kom til at bo i den største af Broløkkes længer - hovedbygningen brændte ned efter en påsat brand) som fungerede som bolig for en inspektør med kone og barn, forvalter, 2 kokkepiger, en stuepige, 2 svinepassere, staldkarl, striglemand, ladefoged, tjenestekarl og 9 landvæsenselever. Ialt 22 personer. For sig selv boede en fodermester med kone og 3 børn. Så er vi oppe på 27. På hovedgården Hverringe boede ved fars ankomst i én husstand baronessen, 4 husassistenter, en husjomfru, forstassistent, skytte og tjener. I en anden boede en arbejderfamilie med mand, hustru og 2 børn. I en tredje det samme. I en fjerde mand og kone. I en femte en kreaturpasser med kone og 2 børn. De kom fra Polen. I alt 23 personer. Sammenlagt er det 50 personer. Hertil kommer sikkert et ikke ringe antal daglejere med bopæl i landsbyerne Viby og Maale. I høsttiden steg antallet kraftigt. 1905 blev kvægbesætningen på Hverringe opgjort til 260 køer, 60 stk. ungkreaturer samt 150 fedesvin, og den var bestemt ikke blevet mindre siden.


Jægermesteren var ifølge Folketællingen 1925 åbenbart andetsteds i november 1925. Han havde været enormt udfarende i et succesrigt forsøg på at hindre en udstykning af Hverring og Broløkke i forbindelse med Lensafløsningsloven af 1919. Denne lov dikterede en aflevering af en tredjedel af godsets jordareal til staten (mod en vis kompensation), som  så udstykkede jorden til de såkaldte statshusmandsbrug. Niels Rudolph Iuul lagde ellers pessimistisk ud ved i 1924 at invitere til gravøl fordi “røveriloven” ville medføre enden på den verden han var en del af. Men enden blev faktisk at Hverringe og Broløkke bevarede deres jordareal. Iuul og mange andre godsejere med såkaldte “priviligerede godser” eller “majorater” (stamhuse, baronier, grevskaber og fideicommisgodser) fandt nemlig en løsning: De købte jord fra andre godser alene med det formål så at aflevere den til staten. Iuul købte Hannesborg Gods i Flødstrup Sogn med jord og bygninger, afleverede det meste af jorden til staten og opfyldte dermed kravet om afgivelse af en tredjedel af stamhusets jordareal. Hannesborgs bygninger, herunder hovedgården, og resten af jorden blev solgt til Emil Rasmussen, en radikal politiker som tilfældigvis sad i Statens Jordlovsudvalg. Han solgte bygningerne videre, udstykkede jorden og solgte den videre til de omgivende husmandsbrug i 1930. Hverringes nabo baroniet Scheelenborg gjorde det af med Rørbæk Gods, også i Flødstrup. Alt i alt kom Hverringe flot igennem lensafløsningen og blev et velholdt og velfungerende gods. Den enes død…!

Så det har nok ikke været det værste sted for far at komme hen. Men hvordan var det at være landvæsenselev? Lang arbejdsdag til meget mindre i løn end karle selv om de oftest lavede det samme arbejde. Nogle betalte endog for at være elev! Til gengæld havde arbejdsgiveren pligt til at undervise dem i de forskellige sider i kunsten at drive et landbrug. Indbefattet teori. Det sidste var det dog så som så med. Det vigtige var at få papir på at man var blevet uddannet og havde vist gode evner. Det kunne så måske føre videre til et fast job med rigtig løn. Fodermester (ringe løn), ladefoged eller sågar forvalter, måske godsinspektør. Det siger sig selv at det for mange landmandssønner var en forberedelse til deres senere overtagelse af den fædrene gård eller et giftermål der kunne ende med at de overtog en gård. Og der fandtes da også dem der senere købte landbrug. Ofte var eleverne et års tid ét sted for så næste år at drage videre til en anden type landbrug som et led i uddannelsen. Den 1. november 1926 flyttede far til adressen Kissendrupvej 8a ved landsbyen Kissendrup i Flødstrup Sogn som ligger i det østlige Fyn mellem Kerteminde og Nyborg. Ifølge Folketællingen 5. november 1925, Flødstrup, altså ca. et år før far blev ansat, var "Kissendrupgaard" ejet af enken Martha Thorsen, født Martha Kristine Lohmandine Møllegaard, ca. 45 år. Gården blev bestyret af en slægtning Thorvald Møllegaard Hansen, kun ca. 24 år, og derudover var der en omtrent 30-årig husassistent, en kvindelig medhjælper på 20 år, og 3 tjenestekarle på 20 - 23 år.  Endelig var der enken (Ane) Marie Møllegaard, født Mortensen, 74 år, husmoderens mor. Far var ca. 21 år da han kom dertil og var altså trods sin unge alder den ældste af karlene. Med baggrund i året på Broløkke virker det ikke usandsynligt at han fik tjansen som fodermester i de par år han var på "Kissendrupgaard".


Matrikel 8a med Kissendrupgaard. (Nuværende adresse Skovgyden  6B)
Hvordan det end har været, så rejste han fra Flødstrup-Ullerslev pr. 1. november 1928 tilbage til Hjørring og omegn. Og det følgende årti arbejdede han mest som chauffør og vognmand. Senere igen som mekaniker. Tiden som landvæsenselev og muligvis fodermester havde åbenbart ikke overbevist ham om at landbrug var den rette løbebane. Eller også måtte han bare ta’ det arbejde han nu kunne få. Det var jo 30-erne! Hans holdning til gårdmænd var meget skeptisk for at sige det mildt! Men jeg kan ikke mindes at han nogensinde talte nedsættende om baronessen!


Billeder af Hverringe og Broløkke her: 
http://www.vibymaale.visbilleder.dk/Default.aspx?pr=107&n=784




Ingen kommentarer:

Send en kommentar